Lynhurtig og lækker yoghurtkage

"Mor, skal vi ikke bage en kage?"

Denne sætning hører jeg ofte.. Jeg tror det mest er fordi, at det er så hyggeligt at bage - mere end at spise det bagefter. Dette brød kan sagtens bruges som kage, eller til når den søde trang melder sig og man gerne vil spare lidt på kalorierne.

Kagen er velegnet som en lækker eftermiddagssnack - eller som dessert til madpakken. Den kan sagtens fryses ned i skiver og tages op om morgenen, så den er klar til at tilbyder ungerne, når de kommer hjem fra institution eller skole.



Jeg har fået inspiration til kagen fra Leila Lindholms Turbo ymerbrød fra bogen "A peice of cake", men min version er mere en  kage end et brød. Det er vigtigt, at du bruger en tyk yoghurt for at få den rette konsistens, så derfor må du endelig ikke gå på kompromis med yoghurten.

Du kan sagtens tilføre andre nødder eller tørrede frugter, men jeg synes dadler er vigtig i forhold til at give
sødme og fugtighed til kagen.



Dej:
500 g græsk yoghurt 10% ( fandt en fra DDV med 7%)
1 dl sirup
1 dl solsikkekerner
1 dl rosiner
100 g hakkede dalder
1 dl hakkede hasselnødder
1 dl havregryn
1 dl fuldkornshvedemel
2 dl hvedemel
1 1/2 tsk kanel
1 tsk kardemomme
1/2 tsk stødt koreander
1 1/2 tsk bagepulver
1 1/2 tsk natron
1/2 tsk salt


Fremgangsmåde:
Rør alle ingredienserne sammen. Dejen skal ikke være sej, men stadig lidt grødet og fugtig.
Fordel dejen i en rugbrødform, drys med solsikkekerne og bag den i midterste rille ved 200 C i ca. 45 min.

Spis kagen som den er eller med lidt smør på - det smager skønt!

Anmeldelse: Kagen var et hit og smager dejligt når det er komme ud fra ovnen, men holder sig lækkert og fugtigt i mange dag - altså hvis den ikke allerede er blevet spist.


Kommentarer

  1. Den ser super dejlig ud den her kage! Mums, jeg glæder mig til at prøve den!

    Og jeg glæder mig til at følge mere med i, hvad du finder på i køkkenet! :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Ditte!

      Det er virkelig også en god kage, der desværre er alt for hurtig spist!

      Kh Christine

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nem lagkage med rutebiler

Wok - nu børnevenlig

Hjemmelavet ravioli med kødfyld og tomatsovs